Hør koncerter til din polterabend

0
3097

Det er de færreste, der selv bestemmer, hvad de skal lave på deres polterabend. Det er typisk ens bedste venner, der står for at arrangere en hel dag med sjov og ballade for bruden eller gommen. Arrangørerne står hovedpersonerne allernærmest, og de er netop arrangører, fordi det er dem, der kender hovedpersonerne bedst. Det er dermed også dem, der ved, hvad bruden eller gommen ville elske at bruge deres en hel dag på.

Hvad kan du lide?

Hvis det er dig, der skal giftes, og hvis du gerne vil være sikker på, at du rent faktisk kommer til at bruge dagen på noget, du er helt vild med, så er det vigtigt, at du ikke er nærig med informationerne over for dine venner. Typisk vil dine venner ikke være i tvivl om, hvad du ikke har lyst til, og hvad du har lyst til. Men det gør jo ikke noget at nævne det en ekstra gang. Vær dog opmærksom på, at du jo netop ikke selv skal planlægge din polterabend, og at du altså ikke kan bestemme, hvad der skal ske.

Du skal i stedet læne dig tilbage og nyde den dag, som dine venner har arrangeret for dig. Men derfor kan man jo godt tilføje henkastet i en sidebemærkning, at man altså ikke har lyst til strippershow eller tarmskylning.

Essensen af en polterabend

Polterabend er en sammensætning af de tyske ord ”Poltern” og ”Abend”. Og betydningen af disse to ord er ”at buldre, larme, brage” og ”aften”. Det er tænkt som en måde, hvorpå vennerne kan ønske held og lykke i det nært forestående ægteskab – og samtidig indikere, hvad I som hovedpersoner nu siger farvel til.

Og de fleste polterabends ender faktisk med at blive et brag af en fest, så navnet matcher fejringen ret godt. Derudover er der næsten altid højt musik igennem størstedelen af en polterabend. Musik skaber nemlig en festlig stemning og sætter barren for niveauet relativt højt fra starten. Og derfor er musik også en helt uundværlig del af sådan en dag.

Og hvorfor ikke gå planken ud, og virkelig gøre dagen til en musikalsk oplevelse? Hvis du i forvejen er noget af en musiknørd, er der ret gode chancer for, at dine venner allerede har tænkt dén interesse ind i din dag.

Få mange flere idéer her: https://polterabendideer.dk/

Koncerter som en del af DIN dag

Som bare en smule musikinteresseret kan du sikkert næsten ikke forestille dig noget bedre end at tilbringe hele dagen med masser af musik. Og hvad kunne være bedre end at bruge dagen eller aftenen på at gå til koncert? Heldigvis ligger de fleste bryllupper om sommeren, og da festivalsæsonen typisk ligger i maj og juni, er der rig mulighed for at bruge dagen med masser af koncerter, gode mennesker og masser af lækker mad.

Festival er en virkelig god idé til en polterabend, da det netop ér en fest. I kan starte dagen med fællesmorgenmad og så ellers begive jer ud på festivalpladsen. Omringet af dine bedste venner og dine yndlingsbands dagen lang, kan du næppe få en bedre polterabend.