80’er musik og 80’er tøj er begyndt at få et comeback

0
2725
Kasettebånd ligger på et bord

Er du også helt vild med musikken og stilen fra 80’erne? Det er meget almindeligt at se både stilen og musikken fra andre perioder bevæge sig frem til vores tid og få en slags comeback – og det gør sig altså også gældende for 80’erne.

Om det så er de svedige toner fra de mange gode 80’er diskosange, eller om det er den farverige stil, som har et tag i folk, kan man jo diskutere. men i hvert fald er 80’erne en tid, som ikke bør gå i glemmebogen, og derfor er det også en rigtig god ting, at flere og flere finder interesse i denne periode, og også bringer den tilbage. For 80’erne er begyndt at få et comeback!

Inspiration fra andre tider

Det er altid fascinerende at hente inspiration fra andre tidspunkter i historien og på en eller anden måde koble det samme med nogle af nutidens trends. Om det så er i musik, mode eller filmens verden, er det altid interessant at kigge på nogle af de perioder, som har haft succes med noget bestemt.

Man kunne eksempelvis kigge på en trend i 80’er tøj, såsom benvarmere eller neonfarver, og kigge på, hvordan man på en eller anden måde kan koble det til nogle af de trends, man ser i dag. Det kan også være, at man som musiker er fascineret af den måde, man lavede musik på i 80’erne, og gerne vil bringe noget af den charme til live – selvfølgelig på en nyfortolket måde.

80’er musik: Disko for alle pengene

Et af de områder fra 80’erne, som især har taget fat i både unge som gamle, er netop musikken. Det er musikken fra en helt anden tid, men nutidens unge kender også til den, fordi den er festlig, glad og super catchy.

Og selvom den ikke rigtig minder om populærmusikken i dag, er der alligevel noget ved musikken fra 80’erne, som rammer de fleste – uanset hvilke genrer man ellers normalt hører. Det er denne dejlige diskolyd, som de unge mennesker måske har forældre, som er vokset op med denne lyd. Det er nostalgien og det at holde fast i noget, som man ikke engang selv har været der for at opleve, som vækker noget særligt i os.

80’er tøj: Neonfarver og højt hår

Men det er ikke kun musikken fra 80’erne, som er begyndt at få et comeback. Også 80’er tøj er blevet moderne igen – især neonfarverne, som faktisk er at se rigtig mange steder for tiden. Det er endnu en gang det her med at dykke ned i en anden periode, som man enten ser tilbage på med nostalgiske øjne, eller en tid, som man ikke engang selv har været vidne til.

Så om du så skal bruge det til en temafest, eller om du rent faktisk synes, at 80’er moden har nogle elementer, som du kan bruge i din egen stil, så skal du da i hvert fald have fat i noget svedigt 80’er tøj.