Gør du og overvejer at stable en koncert eller to på benene? Måske kender du et mega fedt band, der skal have mulighed for at spille, eller også kunne du bare godt tænke dig at komme i gang med karrieren som musikarrangør. Uanset hvad kræver en koncert en hel del planlægning. Der er både en masse med logistikken, økonomien og så skal du jo også have styr på personalet. Det er nok at gå i gang med. Her får du en guide, så du kan holde overblik over de mange detaljer.
Find det rigtige venue
Det er naturligvis vigtigt, at du finder det helt rette sted at afholde koncerten. Heldigvis er Danmark rig på mange gode spillesteder, som du kan leje. De varierer naturligvis lidt i pris, og størrelsen kommer an på, hvor mange mennesker, du regner med kommer. Hvis det er et smalt, relativt ukendt band, du gerne vil putte på plakaten, behøver du nok ikke leje et sted med plads til 800 mennesker.
Mange værtshuse og mindre klubber vil med glæde afholde musikarrangementer, så de er et godt alternativ til et decideret spillested. Så skal du heller ikke sørge for bartendere, som jo er vigtige at have til en koncert.
Det er også vigtigt, at du får reklameret ordentligt for dit arrangement. Det er ikke nok med en Facebook-begivenhed. Du skal lave plakater og helst et stort banner, som kan hænges op uden for spillestedet. Folk skal lægge mærke til, at din koncert bliver afholdt!
Få styr på personalet
Sådan en koncert kræver, at du har nogle folk til at holde øje med tingene. Musikerens udstyr skal selvfølgelig være i orden, og det samme gælder lyden, der kommer ud af højtalerne. Du skal også have folk, der kan tjekke billetter og holde øje med, at der er orden undervejs. Det behøver ikke at være et kæmpe crew, men du skal lige sikre dig, at der er styr på nøglemedarbejderne.
Så er det også vigtigt, at du sørger for at opretholde et professionelt look. Det kan du gøre med t-shirts med logoer på og med keyhangers, hvori personalets adgangskort kan hænge. Folk skal helst kunne se, at de arbejder og ikke bare er med til koncerten. Det skaber både autoritet og også en fornemmelse af, at du har styr på det hele.
Det kan være, at du allerede kende nogle super dygtige folk, du kan ansætter. Ellers er der mange vikarbureauer, som kan hjælpe dig med den slags, så det behøver ikke nødvendigvis at være en super tung proces. Og hvem ville ikke gerne være med til at arrangere en super fed koncert?!
Læg et budget
Du ved det sikkert allerede, men der skal bare være styr på finanserne. Som regel skal du betale musikerne løn, eller i hvert fald forplejning. Så skal dit crew også have løn efter de gældende regler, og naturligvis skal der være råd til at leje venue og sælge alkohol og sodavand.
Hvis du allerede har en opsparing at tage af, kan den naturligvis fint benyttes til at finansiere det hele. Det kan dog også være, at du bliver nødt til at tage et lån. Som regel er det ikke så kritisk, for hvis koncerten går som ventet, kan du hurtigt betale det tilbage igen. Du tjener jo penge på adgang og på drikkevarer, så i de fleste tilfælde vil koncerten generere overskud. I de tilfælde er det super fint at tage et lån, eftersom du hurtigt har mulighed for at betale det tilbage igen efterfølgende. Hvis bare du lægger et budget og holder øje med det hele, skal din koncert nok blive en stor succes.